Medfølgende software kan enten være et sæt enkelte softwareprogrammer, der sælges sammen, eller et eller flere softwareprogrammer, der sælges sammen med et stykke hardware. Almindelige typer af medfølgende software omfatter operativsystemer, hjælpeprogrammer og tilbehør, der sælges med stationære eller bærbare computere, såvel som mobile enheder. Andre typer medfølgende software er flere programmer, der sælges som en enkelt softwaretjeneste eller et produkt, der kan give mere end én anvendelse.

Datalagring er registrering af information i et lagringsmedie. Håndskrift, fonografisk optagelse, magnetbånd og optiske diske er alle eksempler på lagringsmedier. Nogle forfattere foreslår endda, at DNA er en naturlig datalagringsmekanisme. Optagelse kan udføres med praktisk talt enhver form for energi.

Kryptering er den metode, hvorved information konverteres til hemmelig kode, der skjuler informationens sande betydning. Videnskaben om at kryptere og dekryptere information kaldes kryptografi.

Inden for databehandling er ukrypterede data også kendt som almindelig tekst, og krypterede data kaldes chiffertekst. Formlerne, der bruges til at kode og afkode meddelelser, kaldes krypteringsalgoritmer eller ciphers.

For at være effektiv inkluderer en chiffer en variabel som en del af algoritmen. Variablen, som kaldes en nøgle, er det, der gør en chiffers output unik. Når en krypteret meddelelse opsnappes af en uautoriseret enhed, skal den ubudne gæst gætte, hvilket ciffer afsenderen brugte til at kryptere meddelelsen, samt hvilke nøgler der blev brugt som variable. Tiden og vanskeligheden ved at gætte disse oplysninger er det, der gør kryptering til et så værdifuldt sikkerhedsværktøj.

Kryptering har længe været en måde at beskytte følsomme oplysninger på. Historisk set blev det brugt af militære og regeringer. I moderne tid bruges kryptering til at beskytte data, der er lagret på computere og lagringsenheder, såvel som data i transit over netværk.